Arnkilsøre

Arnkil og arnkilsøre er den yderste del af Als Sund.

Arnkilsøre ligger for enden af Augustenborg Fjord på nordvest-siden. Ved denne del af fjorden og den ydre kyst, kan der fanges havørreder året rundt. Naturen er lækker og spektakulær – lystfiskeren kan også glæde sig over de mindst ligeså varierede og lækre bundforhold i området. Havørrederne fanges oftere over 40 cm. end under her.

Man kan fange blanke havørreder her året rundt. I den kolde tid, er der ofte en ligelig fordeling af blanke- og farvede havørreder.

Strækningen starter fra udmundingen af Augustenborg Fjord og fortsætter over til udmundingen af Als Sund. (Eller omvendt)

Læs mere om fiskepladserne i sundet, som også byder på spændende og givende havørredfiskeri: Als sund…

Område + parkering ved Arnkilsøre

Denne fiskeplads ligger nord for Arnkil.

Der kan parkeres her: Parkering

Man skal gå nogle hundrede meter fra parkeringspladsen for at komme til vandet.

Tilgængelighed

Man kan fiske fra land hele vejen rundt Arnkilsøre. Det er dog flere steder en fordel at have waders på, så mere vand kan affiskes.

Derudover er det ofte nødvendigt i lavvande, at kunne vade ud for at fiske nemmere. Tangen tæt under land, gør det svært at få agnen ind uden at sidde fast flere steder under lavvande. I højvande kan man uden problemer både fiske og fange fisk uden at vade ud.

Fredningsbælter ved Arnkilsøre

Der er ingen fredningsbælter ved denne fiskeplads i Augustenborg Fjord.

Årstider

Ved Arnkilsøre kan der fanges fisk året rundt. Under foråret og efteråret kommer denne fiskeplads virkelig til sin ret. Nattefiskeriet, samt aftenfiskeriet er at foretrække under højsommer og sensommer. Fiskeriet i det sene efterår og i det tidligere forår er tæt på sublimt.

Vinteren byder ofte på en del simer af grønlændere.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Augustenborg Fjord

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, rød/sort, lyserød, hvid/lyserød  – på blink , kystwoblere og fluer.

Sen forår, sommer og tidlig efterår: Hvid, hvid/grøn, sølv, sølv/sort, sølv/blå.