Anbefalede agn til Augustenborg Fjord

3 gode agn til fangst af havørreder i Augustenborg Fjord kan du læse om her. Der er flere blink som fungerer til fjorden, men disse 3 har vist sig stabile/givtige året rundt.

Den lokale storfanger – Jægerblinket.

Dette aflange og nærmest trekants-formede blink, viser igen og igen, hvordan havørrederne skal snøres og kroges i Augustenborg Fjord.

I den kolde tid bruges varianterne sort/rød – lyserød/hvid – brun/gul/hvid, brun/børsteorm med flere… Om sommeren bruges de mere lyse farver såsom, hvid – sølv – grøn/hvid – blå/hvid med flere…

Blinket roterer både under indspinning og under spinstop.

På grund af sin bæreflade, kan Jæger-blinket fiskes både på helt lavt vand, samt i dybere vand. Blinket kaster godt under de fleste forhold.

Blinket er et gennemløbsblink og kan bestilles her: Jæger

Den udødelige klassiker – OGP Silling.

Denne agn til Augustenborg Fjord, Ole Gregersens Silling, fungerer på mange måder ligesom Jæger-blinket og omvendt. Men istedet for at rotere under indspinningen, flakker dette blink mere fra side til side, samt op og ned. I et spinstop roterer blinket.

Sillingen har enormt mange havørreder på samvittigheden fra hele landet – Augustenborg Fjord, er bestemt ingen undtagelse.

Farverne der fanges med i den kolde tid, er bla. Hundestejlen – sort/rød – Pattegrisen (OGP variant) – samt kobbeflake/sort og Børsteormen.

Om sommeren er det bl.a. farver/varianter som sølv – ALU. Tobisen 2 – Glittersilden – hvid – sort/ALU, som er givende.

Se denne video, hvor der fanges havørreder med 3 forskellige OGP blink. Snurrebassen, Sillingen og Kniven. Klik her…

En OGP Silling kan fiskes med i alle vanddybder. Den lange bæreflade og blinktes design generelt, gør det muligt at fiske med det, i selv 10 centimeters dybde. Uanset hvor man fisker og i hvilken vanddybe, kan dette blink benyttes. Blinket kaster godt under de fleste forhold.

Blinket er et gennemløbsblink og kan bestilles her: DS Angelsport Center

Kystwobleren fra ABU – MO Coast Tobis

Denne kystwobler har sine gode perioder i Augustenborg Fjord. Dette er en agn ikke mange bruger lokalt, men dem der gør, både lokale og til-rejsende, fanger havørreder i fjorden.

Se et godt eksempel af en flot og tyk havørred fra Augstenborg Fjord, fanget med MO Coast Tobis her: Havørred

Wobleren går højt i vandet, vrikkende fra side til side og når der laves et spinstop, vrikker den også på vej ned gennem vandmasserne.

Kystwobleren fra ABU, kaster godt under de fleste forhold.

Brug gerne varianterne, Nereis – Racer og Spotted Goby, i den kolde tid. I sommerhalvåret, Firepearl – Skyblue og Silver Blade.

Kystwobleren kan bestilles her: DS Angelsport Center