Torskefiskeri fra båd – Als Sund

Torskefiskeri fra båd

Torskefiskeri fra båd i Als Sund er både hyggeligt og ofte også ret givende. Man kan i og for sig fange torskene året rundt, men sommersæsonen har det med at svinge en del. Grunden til det svingende fiskeri, skal findes i perioder med iltsvind. Når sommeren er konsekvent varm, forekommer en del iltsvind i dette område af Danmark.

Når torskene er at finde kan man både trolle efter dem, samt dyrke klassisk pirkefiskeri. Via. brugen af en alm. spinnestang kan man også bruge blink eller jighaler og shads (gummifisk).

De fine torsk i området kan fanges fra tidlig morgen til sen aften, også uanset årstid.

Regler for torskefiskeri fra båd i Als Sund

  • Dørgning og trolling skal foregå minimum 100 meter fra land.
  • Mindstemålet for torsk er 35 cm. i området.
  • Vær opmærksom på: Fredningsbælter…
  • Lystfiskere måtte i 2022 ikke hjemtage mere end en torsk pr. dag pr. lystfisker. Desuden måtte man ikke hjemtage torsk i det hele taget fra d. 15 januar til d. 31 marts. Følg evt. nye regler på fiskeristyrelsens hjemmeside.

Den simple metode

Lige før og efter den nye bro fra fastlandet og over til Als, er det effektivt bare at sænke agn til bunden og løfte op og ned. Pirkefiskeri eller at jigge, i dette tilfælde kommer det ud på det samme. Metoden er simpel og effektiv.

Det er også muligt at benytte forfang med et forholdsvist tungt lod på alt fra 50-00 gram. Her kan sildestykker eller strimler være effektive. Det samme gør sig gældende for skaldrejer.

God fornøjelse.

Jari – Augustenborgfjord.dk


Overnat nær Als Sund her: Overnatning på Als…