Dyvig

Lystfiskeri i Dyvig på Als

Dyvig – lystfiskeri efter havørreder

Dyvig, Mjelsvig og Stegsvig er alle sammenhængende og udgør tilsammen, et af de bedste områder at fange havørreder i på Als. De danske kystfiskere der kender til dette område affisker både vigende fra land, hvor det kan lade sig gøre, via. vadefiskeri, fra flyderinge og fiskekajakker. Man kommer nemmere rundt i vigene med noget at sejle i, men det giver hverken færre eller flere fisk gennemsnitligt. Bekvemmeligheden og tidsbesparingen er dog til at få øje på.

Naturen i dette område på Als, er noget af det smukkeste Danmark har at byde på. Hver vig er omkranset af bakker og skov. De små havne inde i Dyvig og Mjelsvig er fulde af liv i sommersæsonen. Badere, kajakroere, flotte sejlbåde og generel menneskelig hygge og leg, pryder billedet i den varme tid.

Fiskeriet og fiskearter

Man kan både fluefiske og spinnefiske i Dyvig, Mjelsvig og Stegsvig. Udover havørreder er der også andre fiskearter at fange.

  • Hornfisk – fra ca. maj og nogle måneder frem.
  • Skrubbe – året rundt.
  • Ål – Sommersæsonen. Dog er ålen fredet i saltvand pt. – også for lystfiskere.

Ofte går både hornfisk og havørreder til overfladen inde i vigene. Havørrederne er ofte aktive i overfladen året rundt – også om vinteren.

Nogle gange når vinteren er koldest og sværest for havørredfiskeren i Augustenborg Fjord, er disse vige redningskransen kastet barmhjertigt ud af naturen.

At der både er tobis, hundestejler, kutlinger, rejer, børsteorm, småkrabber og tanglopper at spise inde i vigene, kan være grunden til at  områdets havørreder ikke synes synderligt kræsne. De hugger ofte på en bred vifte af farver og størrelser. Havørreden i billedet er fanget med en Jarisen i blå/sølv. Et blink på over 30 gram og ca. 16 cm.

Der fanges årligt mange havørreder i vigen med bombardaflåd og flue, endda spinnere og naturligsvis diverse klassiske blink og kystwoblere fra det danske marked.

Overnatning tæt på Dyvig, Mjelsvig og Stegsvig for lystfiskere

Det er muligt at leje hyggelige værelser kun 10 minutters kørsel fra vigene. På overnatningstedet er fryser til de fangede fisk.
Bestil f.eks. også lækker, økoligisk morgenmad før du skal afsted til vandet.

Book overnatning hos: Møllehusets Bed and Breakfast…

Parkeringsmuligheder i vigene

Parkeringsplads Dyvig: Parker her…
Gå forbi badehotellet og dirkete i vandet derfra…

Parkeringsplads Stegsvig: Parker her…
Hold fri af vejen.
På sydsiden er også et par steder man kan holde, men intet officielt. Forsøg at holde fri af vejen uanset. hvor der parkeres.

Parkeringsplads Mjelsvig: Parker her…
Der er små steder rundt i vigen, man lige kan presse en bil ind uden at genere nogen.

Knæk og bræk i Dyvig, Mjelsvig og Stegsvig.

Augustenborg Fjord

error: Content is protected !!