Augustenborg Havn – havnehygge og lystfiskeri
Augustenborg Havn er placeret i den i den inderste del af Augustenborg Fjord. Denne gamle industri- og handelshavn står til en spændende forandring i fremtiden. Et nyt byrum og nye boliger er sandsynligvis på vej på den nordlige side af havnen. Den gamle DLG. silo skal muligvis nedrives, hvilket ikke vil skade havnen i forhold til det samlede havnemiljø og havnens generelle udseende.
På den ene side af dæmningen, man kører over for at komme til havnen fra eksempelvis Sønderborg, er Lillehav at finde. Fjorden og Lillehav er forbundet via. en sluse på nordsiden af dæmningen. Lillehav er den oprindelige inderste del af fjorden, men er i dag et naturreservat, som bl.a. fungerer som overvintringsplads for mange fuglearter. På den anden side er selve havnen.
På nordsiden af havnen står siloen ud mod havnekajen og mod vest derfra, er Augustenborg Slot og Slotshave.
Sydsiden af havnen består af bl.a. af Augustenborg Yachthavn og lystbådehavn samt et fjordhotel.
Spisested og overnatning på havnen – Augustenborg Fjordhotel
Fjordhotellet ligger umiddelbart efter nedkørslen til Augustenborg Havn syd. Her kan man spise året rundt og i sommersæsonen både nyde en is, øl og vand m.m. udenfor i solen.
Ønsker man at overnatte på havnen, tilbyder Augustenborg Fjordhotel overnatning i værelser og lejlighed.
Læs mere: Hotellet…
Lystsejlads og havnen
Oplysning:
Lystfiskeri på og nær Augustenborg Havn
Man kan fange flere spændende fiskearter lidt vest for havnen. Det er naturligvis muligt at fange de samme arter inde i havnen også, men der må man ikke fiske. Et helårsfredningsbælte omfatter havnen og havneområdet. Bæltet, også kaldet fredningszonen, er sat da havørreder i perioder trækker op i vandsystemet, “Strømmen”, Nydam og Lillehav m.m. De mange havørreder skal have fri passage på deres vej til gydning. Man kan dog fiske i Lillehav fra dæmningen på indersiden, som i dette tilfælde ikke giver megen mening.
Bæltet/zonen betyder desværre også, at man ikke må fiske efter hverken makrel eller sild fra selve havnen, hvor det er nemmest. Gør man det risikerer man en bøde på minimum 2500 kr.
Udenfor fredningen kan man, især fra sydsiden, fiske efter områdets havørreder. De velsmagende ørreder kan fanges året rundt.
Har man waders kan man komme ud, hvor det er muligt at fiske over det dybe vand i sejlrenden. Her er chancen for andre fiskearter også det større.
På nordsiden er der også gode chancer for sild og makrel fra dette punkt: Punktet…
Begge sider har gode strækninger nær skrænten førende ned til sejlerenden, hvor skrubber kan fanges. Om foråret og om sommeren kan man også være heldig at fange sej i renden. Hornfiskene er overalt i området udenfor havnen og kan fanges fra maj og nogle måneder frem.
Augustenborg Havn er utrolig hyggelig og bliver uden tvivl, en endnu mere populær havn i fremtiden…
Augustenborg Fjord
